Eventmedarbejder - vil du køre ud og servere is i København i august?
Har du lyst til at tage ud med vores isvogn/isdisk og servere lækker is i hele august måned?
Alle er velkomne i Ismageriet og vi er en rummelig arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle. Vi tror på langvarige relationer via et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at gå på arbejde. Vi passer på hinanden gennem klare rammer og ansvarsområder, og hver en medarbejder er uundværlig i Ismageriet.
Vi søger lige nu medarbejdere med kørekort, som har erfaring med at give sublim service, og som har lyst til at køre ud med vores isvogn og lave is-events hos vores kunder – særligt i august måned hvor vi har mange events. Det er derfor vigtigt, at du synes, at det er sjovt at have kontakt med vores mange gæster, have travlt, og kan få tempo på din betjening, uden at miste glimtet i øjet og smilet på læben.
Den ideelle kandidat til jobbet er fyldt 18 år (eller derover) og har kørekort. Du kan køre ud med vores isvogn eller isdisk alene og kan arbejde de fleste hverdage i august samt nogle weekender. Du skal have erfaring med kundebetjening og er klar på også at træde til i butikken når du ikke er ude på events.
Dine primære opgaver vil være følgende:
- Selvstændigt at pakke bilen, køre ud, servere is, køre hjem, og sørge for rengøring/oprydning
- Ekspedere kunder med overskud og et smil i butikken
Det er afgørende at du:
- Er fyldt 18 år og har erfaring fra en lignende stilling
- Er klar på at give den gas og ikke skal holde noget sommerferie i august
- Er klar på at arbejde ca. hver anden weekend i sommerperioden
- Er fleksibel, imødekommende, har en smittende energi og møder til tiden
- Er udadvendt, serviceminded og altid har fokus på, at give gæsterne den bedste oplevelse.
Lyder jobbet som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag, med billede (uden filter – vi elsker dig som du er), og relevant tidligere erfaring til: jobkodbyen@ismageriet.dk skriv ”Events” i emnefeltet. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores butikschef i Kødbyen: Camilla Breiner på tlf.: 71 99 50 88
Læs mere om Ismageriet og vores produkter på: www.ismageriet.dk eller find os på de sociale medier under @Ismageriet.