Souschef til Ismageriet på Amager

Går du og har en leder gemt i maven, som er frisk på at udvikle sig? Brænder du for at skabe motivation og god energi hos dine kollegaer, samt give gæsterne en god oplevelse hen over disken? Så kan det være, at det netop er dig, vi står og mangler som souschef hos Ismageriet Søborg!

Hvem er vi?

Ismageriet har siden 2005 serveret frisklavet is i højeste kvalitet – året rundt. Vi brænder for at levere den bedste oplevelse – både på smag og kundeservice.

Vi tror på en stærk samarbejdskultur, hvor der er lige så stor fokus på udvikling af forretningen, som for dem, der arbejder hos os. Vi tror på langvarige relationer, hvor vi både udvikler os sammen og individuelt, og den energi kan mærkes bag disken – dét er vores succes, og det vi er kendt for.

Som souschef vil du være et bærende element på holdet. Du vil fungere som butikschefens højre hånd og tætteste sparringspartner. Det er vigtigt, at du tør træffe beslutninger på egen hånd og stå ved dem. Du skal kunne trives, og se fordelen i, at holde hovedet koldt, og være omstillingsparat og handle, når der opstår uforudsete situationer på en god og travl dag. Du kommer til at være en stærk spiller i den daglige drift, hvor du er ansvarlig for den daglige ledelse imens du selv går forrest og sørger for den gode stemning bag disken, mens du sætter tempo og energi.

Ismageriet kan tilbyde dig:

  • 37 timer pr. uge, en god lønpakke med bl.a. pension og sundhedsforsikring
  • En stilling hvor du vil blive udfordret og udvikle dig
  • At stå i spidsen for en butik hvor kvalitet og service er topprioritet
  • En personlig og professionel udvikling som leder
  • Et stærkt samarbejde i et lederteam

 Dine primære ansvarsområder bliver:                                                

  • At give vores gæster en sublim serviceoplevelse i butikken.
  • At være butikschefens højrehånd og tage over i dennes fravær.
  • At hjælpe med at oplære, træne og udvikle vores medarbejdere og skiftledere
  • Lettere administrativt arbejde i form af varebestilling, indkøb, vagtplansregulering, besvarelse af kundehenvendelser m.v.

 Den rette kandidat til jobbet:

  • Har erfaring som leder/supervisor/skiftmanager fra en lignende stilling på en travl café/restaurant
  • Elsker at ’køre ryk’ og går forrest i teamet
  • Har en forståelse for, at service og kvalitet går hånd i hånd og er klar på at give sublim gæsteservice
  • Er fleksibel og træder til når det er nødvendigt. Du skal kunne se fordelene i at arbejde på skæve tidspunkter dag som aften, weekender og helligdage, da vi har åbent hele året og har travlt, når andre holder fri.
  • Er klar på at arbejde på forårets helligdage samt hen over sommeren med max 14 dages sammenhængende sommerferie (i sommerferieperioden).
  • Kan lide is, og har ingen problemer med at kvalitetssikre 😉

 

Vi inviterer løbende til samtaler, og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Lyder det som noget for dig, og stemmer det overens med dine kvalifikationer, så send os din ansøgning og CV til Emilia@ismageriet.dk 

Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan Butikschef, Emilia ligeledes kontaktes på mail: Emilia@ismageriet.dk