Indeholder jeres is laktose?

Vores is er baseret på friske råvarer og produceres dagligt i hver enkelt butik. Mælkeisene er lavet på en blandingsbase af mælk og fløde og indeholder derfor laktose. Vores sorbet is er dog laktosefri og indeholder kun frisk frugt, frugtsukker og vand i basen.

 

 

Indeholder jeres is gelatine (animalsk stivelse), gluten, æg eller alkohol? 

Der er som hovedregel ikke brugt hverken æg, gluten, animalsk gelatine eller alkohol i vores is. Vi mener at alle – uanset trosretning eller overbevisning skal kunne spise vores is, og derfor benytter vi os som udgangspunkt af en mere moderne isstabilisator bestående af mono- og diglycerider, af fedtsyrer, samt en blanding af plantefibre fra tang, pektin, guargummi og johannesbrødkernemel.

Såfremt der i visse tilfælde er benyttet æg, gluten, laktose, alhokol eller lign., i vores isvarianter skiltes dette altid med i isen når den er i disken samt på hjemmesiden under isens indhold.
– Er du i tvivl,  så spørg endelig ekspedienten

 

Laver I sukkerfri is?

Vi laver ikke sukkerfri is, da sukker er en vigtig faktor for isen, når det drejer sig om at skulle nedsætte frysepunktet for ubehandlede råvarer, og samtidig bevare den gode cremede gelato-konsistens.

 

Hvor mange personer er der til i en islagkage?

Vi beregner en islagkage til mellem 12-18 personer. Det svarer ca. til at 12 personer kan få sig hver tre store kugler is, eller at 18 personer hver kan få to store kugler is.

 

Hvor mange personer er der til i en 1L boks?

Vi beregner som regel at en 1L boks kan stille islysten for 4 voksne isspisere.

 

Hvilke fordele er der ved at bestille is online? 

Udover det selvfølgelig er super bekvemt at sidde i sofaen eller på jobbet, og udvælge sin is, så opnår alle kunder også 10% på online bestillinger af literbokse og islagkager.

Vi tager ikke imod bestillinger i telefonen, men fordelen ved at bestille online er også at personalet kan nå at pakke din literboks inden afhentning, OG at man får lov at springe køen over. Dét er da smart!

 

Hvordan bestiller jeg literbokse online?

Gå ind på vores website 

Under webshoppen kan du vælge fanen ‘literbokse’ , hvor du kan vælge den ønskede størrelse på din literbox, samt vælge de ønskede isvarianter.
Du kan opbygge din boks som du ønsker det. Vi anbefaler dog 3 isvarianter i 0,75L, 4 isvarianter i 1L, 5 isvarianter i 1,5L og 6 isvarianter i 2L.

Ønskes en hel boks med samme variant, vælger du blot den samme i alle felterne.

 

Jeg vil gerne bestille en islagkage, hvad gør jeg?

Du kan bestille islagkager via vores webshop, og derved opnå 10% på dit køb.

Ved at klikke på den Favorit Islagkage som falder i din smag, tilføjer du denne til din kurv.

Ellers er der mulighed for at Kombinere din egen Islagkage ved at trykke på muligheden ’Kombiner selv’, hvor du kan vælge isvarianter for hvert lag. Dette koster en smule mere, men så får du til gengæld din helt egen speciallavede dessert.

 

Kan jeg bestille isvogn/isbil/isdisk i butikken?

Vores bookingsystem kører online, det er nemt og hurtigt, og du kan sidde hjemme i ro og fred og booke dit arrangement. Derfor anbefaler vi altid, at du booker isdisk/isvognen her. Har du spørgsmål angående din booking, kan du altid skrive til: booking@ismageriet.dk – OBS: Dette gælder dog ikke islagkager eller literbokse

 

Kan jeg betale med MobilePay?

Det kan du i hvert fald. Du kan både betale med MobilePay online når du køber/booker hos os (hvor du opnår de 10%). Vi arbejder på at få MobilePay op at køre i begge butikker.

 

Hvilke betalingskort modtager i?

Vi modtager som hovedregel alle former for betalingskort.

 

Hvilke is har I i disken?

-Under ’Sortiment’ på hjemmesiden, kan du se dagens isudvalg, og derved planlægge dit køb hjemmefra – Hold godt øje, da det indimellem kan variere lidt alt efter årstid og leverancer.
Det der ligger online, er det sortiment som begge butikker producerer på det givne tidspunkt.

 

Hvilke fordele er der ved rabatkortet?

Ikke alene får du 10% på alle køb i butikken, du får også mulighed for at få Bonvito (vores rabatkort udbydere) som App, hvorved du kan tanke op og tjekke din saldo hjemmefra. Derudover får du en gratis is på din fødselsdag såfremt du er fyldt 18 år.

 

Hvordan tanker jeg mit rabatkort op hjemmefra?

Du kan via Bonvito’s hjemmeside tanke op hjemmefra, hvis du har Paypal

 

Kan jeg betale med mit rabatkort online?

Da du i forvejen opnår 10% på online køb af islagkager og literbokse, kan du ikke benytte rabatkortet online – Det er 10% totalt som er den maksimale rabat man kan opnå.

 

Hvad er fordelene ved at bestille online og ikke i butikken?

Du får 10% på islagkager, og kan samtidig springe over en eventuel kø ved afhentning i butikken.

 

Har I åbent på Helligdage?

Ja, det kan du tro vi har. Vi har åbent alle ugens dage, hele året rundt, kun med undtagelse af juleaften, 1. og 2. juledag.

 

Jeres system vil ikke lade mig bestille is, hvad gør jeg?

En sjælden gang imellem driller vores webshop, og der har vi erfaret at det hjælper at skifte browser (Safari, Chrome, Explorer, Firefox etc.).

Alternativt så genstart din computer/tablet/mobil og ryd den for cookies/cache.