

OBS: Vi anbefaler, at du altid vælger et retvisende tidspunkt til afhentning af dine literbokse/islagkager. Dog kan dine produkter altid afhentes senere på dagen end angivet i bestillinge, såfremt det blot er samme dato der er tale om.
Ofte stillede spørgsmål:
Der er nok is til 12-18 kuverter i hver islagkage ,svarende til to/tre store kugler is pr. person.
- Vi laver ikke islagkagerne i andre størrelser end standarden, så er én islagkage ikke nok til dit selskab, må du enten bestille to islagkager eller supplere op med en af vores lækre literbokse.
- Vores islagkager består hovedsageligt af 3 liter is, og nogle med mellemlag af marcipan eller bund af chokoladekage.
- Hos de fleste af vores Favoritter er der mellem hvert lag is smurt et sprødt lag Ædelmørk chokolade.
- Rundt om alle islagkager er der et dekorativt bånd bestående af enten rå marcipan eller brændt marcipan i et dekorativt mønster.
- Islagkagen er 26 cm. bred, 8 cm. høj og er som minimum beregnet til 12 kuverter, svarende til 3 kugler is pr. kuvert.
- Islagkagen leveres i en termokasse, der måler 31 cm. i bredden og 12 cm. i højden.
- Islagkagen kan holde sig frossen i op til 2,5 time hvis termokassen ikke åbnes.
- Islagkagen leveres altid med et dekorations kit, bestående af isfontaine og små flag.
Islagkagerne leveres i en størrelse til 12-18 personer og koster 555 kroner pr. Favorit-lagkage, og 620 kroner for en Kombiner-selv islagkage.
Fakta om isen:
- Vores is i islagkagerne er den samme klassiske italiensk gelato som vi har i disken. Det betyder at isen er frisklavet og baseret på lækre råvarer, såsom mælk og frisk frugt – og derudover har den en lavere fedtprocent end flødeis. Sorbet er 99% fedtfri.
- Der er som hovedregel ikke brugt hverken æg, animalsk gelatine eller alkohol i vores is. Vi benytter os som regel af en mere moderne isstabilisator bestående af mono- og diglycerider, af fedtsyrer, samt en blanding af plantefibre fra tang, pektin (citrusfrugt), guargummi og johannesbrødkernemel.
- Såfremt der i visse tilfælde er benyttet æg, gluten, laktose, alhokol eller lign., skiltes dette altid med i isen når den er i disken og på hjemmesiden under isens indhold – Er du i tvivl, så spørg endelig ekspedienten.
- Vi laver ikke sukkerfri is, da sukker er en vigtig faktor, når det drejer sig om at skulle nedsætte frysepunktet for ubehandlede råvarer, og samtidig bevare den gode cremede gelato-konsistens.
- Hvis du er i tvivl om hvad der er i isen, kan du se hvad hver enkelt is indeholder under fanen ‘Sortiment’ og ‘Ugens is’, hvor der ud fra hver isvariant er ingrediens- og allergeneinformationer.
Fakta om vores islagkager:
- Favorit islagkager har vi altid på lager.
- Selvkombinerede islagkager skal bestilles senest dagen før inden klokken 12.00.
- Islagkagen kan holde sig i fryseren ved -18 grader i op til 2 måneder hvis den er lufttæt pakket.
- Der er ikke brugt alkohol eller animalsk stivelse i islagkagerne, men der kan være spor af nødder.
- Islagkagen er 26 cm bred og 8 cm høj.
- Islagkagen leveres i en termokasse der er 31 i bredden og 12 cm i højden, den kan holde sig frossen i termokassen i op til 2 ½ time hvis termokassen ikke åbnes.
- Islagkagen tåler ikke temperatursvingninger, da der så vil danne sig iskrystaller i isen. Det frarådes derfor at sætte en halv-frossen islagkage tilbage i fryseren.
Brugsanvisning for islagkager:
- Islagkagen tages ud af fryseren og står uåbnet i termokassen 2 timer før servering, for at genvinde sin gode cremede konsistens.
- Hvis der kigges til islagkagen, smelter den meget hurtigere.
- Islagkagen tages nemmest ud af termokassen ved at løfte låget af og brække flamingokassens bund i stykker, hvor efter du kan få fat under islagkagen.
- Islagkagen står på en paptallerken så den nemt kan løftes over på et fad med en kagespatel eller lignede.
- Islagkager har i visse landsdele tradition for at blive båret ind til marchmusik.
- Islagkagen leveres altid med fyrværkeri som placeres i midten af islagkagen og tændes ved at holde en lighter eller tændstik mod toppen af isfontainen.
- Advarsel! Pas på øjnene.
- Når fyrværkeriet er overstået spises kagen med det samme.
- I Berlingske Tidende står der, at islagkagen er en egnsret fra Jylland.