FAQ

OBS: Vi anbefaler, at du altid vælger et retvisende tidspunkt til afhentning af din ordre. Dog kan du altid afhente din ordre ’for sent’, såfremt det stadig er samme dag. Ankommer du før dit afhentningstidspunkt, kan du ikke forvente at din ordre står klar.

Ofte stillede spørgsmål:

Har i laktosefri og vegansk is?

Alle vores sorbeter er både laktosefri og veganske, da vi bruger en plantebaseret stabilisator, og selve isen er lavet på frugt/bær, citronsaft vand og sukker. 

– Er du i tvivl om en variant er vegansk, så spørg endelig ekspedienten!

Indeholder jeres is gelatine (animalsk stivelse), gluten, æg eller alkohol? 

Gelatine/animalsk stivelse: nej – vi bruger udelukkende plantebaseret stabilisator. 

Gluten, æg og alkohol: alle disse ingredienser kan forekomme i vores is. Der er, for eksempel, næsten altid både gluten og æg i de af vores varianter der indeholder kikse- og kagecrumble. Alkohol finder du i vores varianter som tiramisu, Baileys is og champange sorbet. 

Indeholder en variant æg, gluten, alkohol eller liggende, er dette altid tydeliggjort under isens allergene liste. Er du i tvivl, så spørg endelig ekspedienten.

Hvor kan jeg finde allergene lister?

Du kan se hvad hver enkelt is indeholder ved at vælge ’literbokse’ under ’bestil is’ og derefter trykke på det lille ’i’ udenfor den pågældende variant. 

Laver I sukkerfri is?

Nej – alle vores varianter indeholder sukker. 

Hvor mange personer er der til i en islagkage?

Vi beregner en islagkage til mellem 12-18 personer. Da den svarer til at 12 personer kan få tre store is, eller at 18 personer hver kan få to kugler is.

Hvor mange personer er der til i en 1-liters boks?

En 1-litersboks indeholder ca. 12 kugler is. Det vil svare til 2 kugler til 6 personer, 3 kugler til 4 personer, eller 4 kugler til 3 personer. 

Hvilke fordele er der ved at bestille is online? 

Udover at det er dejligt bekvemt at sidde i sofaen eller på jobbet, og udvælge sin is, så modtager man også 10% rabat på online bestillinger af literbokse og islagkager, og man kan springe køen over ved afhentning.

Kan jeg bestille isvogn/isdisk i butikken?

Vores event booking sker online. Isdiske bestilles igennem hjemmesiden, og isvognen kan bookes ved enten at udfylde vores online form, eller skrive til booking@ismageriet.dk

Kan jeg betale med MobilePay?

Du kan betale med MobilePay online, men ikke i vores fysiske butikker.

Hvilke betalingskort modtager i?

Vi modtager som hovedregel alle former for betalingskort.

Har I åbent på Helligdage?

Ja, det kan du tro vi har. Vi har åbent alle ugens dage, hele året rundt, med undtagelse af juleaften, 1. og 2. juledag.

Klager

Skulle du mod forventning ikke være tilfreds med din oplevelse i Ismageriet, håber vi meget, at du vil gøre os opmærksom på problemet, så vi kan rette op på vores fejl. 

Du kan henvende eventuelle klager til klage@ismageriet.dk

Hvis du søger kompensation, beder vi dig sende et foto af produktfejlen. 

Jeg skal holde en stor fest – tilbyder i mængderabat? 

Nej – vi tilbyder ikke mængderabat, men man modtager altid 10% ved at bestille sine literbokse og islagkager online. 

Indkøbskurv
Scroll til toppen