Om vores is

Ismageriet på Kongelundsvej slog dørene op første gang store bededag i 2005 i villahuset i nr.116 på Amager – og har lige siden været et stort tilløbsstykke fra folk fra byen og de nærliggende kolonihaver.

I 2016 så Ismageriets anden butik dagens lys, og butikken i Søborg – som tilmed også er en velbesøgt café-  har siden da fået sig en masse faste gæster, som pludselig kunne få Ismageriets samme lækre kvalitetsprodukt og gode service, i den anden ende af byen.

Da Ismageriet efter 12 gode år voksede ud af vores hyggelige – men små- opstartsrammer på Kongelundsvej , slog vi samtidig dørene op for Ismageriet Mikado House i Ørestaden. Her har vi fundet os godt til rette siden 2017, i lækre lokaler med højt til loftet, lige ved DR byen metro og Universitetsbyen, og dette er blevet et genkendeligt hjemsted for Amagerafdelingen med et velbesøgt cafémiljø udendørs såvel som indendøre.

I alle vores butikker lever vi efter visionen at sælge hjemmelavet is af høj kvalitet med håndværksmæssig stolthed, og ynder at tilbyde alle kunder en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige.

Isen er Gelato-inspireret med friske, naturlige og sæsonbestemte ingredienser og helst gerne fra lokalområdet. Hasselnødder, pistacienødder og mandler kommer fra Italien, og chokoladen får vi selv fremstillet i Frankrig, og ellers er vi altid på udkig efter de bedste råvarer og ingredienser der kan skaffes, for kun det bedste er godt nok.

Hver issmag har sin egen unikke opskrift og laves stadig fra bunden i hver enkelte butiks baglokaler, i små mængder gennem hele dagen for at sikre den naturlige friskhed.

Fakta om isen

Al mælke-is i Ismageriet bliver lavet på økologisk mælk og fløde fra Arla Foods.

Mælken tilsættes fløde, så fedtprocenten i ”grundisen” bliver på cirka 6 %. Yoghurt-is indeholder ud over yoghurt 3,5% også sødmælk 3,5%. Yoghurt-is har en cirka fedtprocent på 2 %.

Shopping Cart
Scroll til toppen