Passioneret souschef til velkendt iscafé, Amager

 

Har du flair for at lede, motivere og træne medarbejdere, og vil du være del af Danmarks bedste isbutik – Ismageriet?

Så kan det være, at det lige er dig vi søger…
Vi søger nemlig en mellemleder til vores travle butik på Amager. Som souschef i Ismageriet bliver din primære opgave at bevare det kølige overblik i butikken, hvor du som leder for teamet på gulvet sikre, at køen holdes nede samtidig med, at humøret holdes højt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores erfarne butikschef, og er i butikschefens fravær ansvarlig for driften.

Den ideelle souschef skal derfor kunne vise vejen for medarbejderne og sikre, at vores kunder altid får den bedste service, og is af højeste kvalitet, hver gang. Du skal trives med at være beslutningstager, og kan få tingene til at ske. Du ved, at overblik og planlægning er vejen frem i en til tider hektisk hverdag, og kan lide at have mange bolde i luften på én gang. Du fungerer godt i en koordinerende funktion, hvor du selv gerne går forrest og sørger for at alle bidrager. Du kan lide at være social sammen med dine kollegaer, og deltager gerne i sociale arrangementer, som du selv er med til at planlægge og gennemføre.

Dine primære opgaver er:
• Kundeekspedition i butikken som leder for teamet, herunder koordinering, uddelegering og planlægning i løbet af dagen.
• Oplæring, træning/udvikling af medarbejdere
• Lettere administrativt arbejde i form af håndtering af bestillinger, indkøb, besvarelse af kundehenvendelser, regulering af vagtplan mm.

Den rette souschef til jobbet:
• har dokumenteret erfaring fra en lignende stilling på café/restaurant eller lign.
• er struktureret, ordensmenneske, igangsætter, og lyst til at arbejde med mennesker
• kan bevare overblikket og er positiv, også når der er travlt.
• har et højt energiniveau, er initiativrig og har altid fokus på at give kunden den bedste oplevelse.
• er fleksibel og kan træde til, når det er nødvendigt og ikke foretrækker et ”8-4” job. Kan arbejde både dag, aften og weekenden, samt på nogle helligdage.

Ismageriet tilbyder dig…
Vi kan tilbyde dig gennemsnitlig 37 timer om ugen, og løn efter kvalifikationer. Din arbejdstid vil blive fordelt på både dag, aften, weekend, og helligdage.

Hos os får du mulighed for at udvikle dine lederevner, og kommer til at gøre en stor forskel for en virksomhed i vækst. Vi er et ungt team som løfter i flok, og vi går ikke på kompromis med vores kvalitet eller service.

I 2005 åbnede Kim sin lille isbutik på Kongelundsvej, hvor han selv håndlavede den friske is i baglokalet, og solgte den til kunderne i butikken. Siden da er Ismageriet vokset, og er i dag landskendt for den originale og velsmagende is, den hyggelige retrostil, og ikke mindst vores smilende og dygtige medarbejdere. Vi har åbent hele året, og tæller 60 medarbejdere på Amager i højsæsonen.

Lyder det som noget for dig, og stemmer det overens med dine kvalifikationer, så send os din ansøgning med CV, billede samt kontaktoplysninger til 2 referencer til jobamager@ismageriet.dk.
Skriv ”souschef” i emnefeltet. Vi inviterer løbende til samtaler, og tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan butikschef Anne-Marie Olsen kontaktes på telefon: 71 99 33 13 eller mail: am@ismageriet.dk

Læs mere om Ismageriet og vores produkter på: www.ismageriet.dk