Is-elskende Ismager

 Trives du med selvstændigt arbejde i et travlt køkken? Forstår du vigtigheden af at holde orden ved din station? Går du op i detaljen og går ikke på kompromis med dit produkt i forhold til kvalitet og udseende? Så kan det være, at det lige er dig, vi står og mangler som en del af vores køkkenteam i Danmarks bedste isbutik – Ismageriet.

 Kan du stå d(is)tancen?

Vi søger en stærk ismager til vores travle køkken på Amager, som kan blive en del af vores køkkenteam som i dag består af 3 medarbejdere. Med lækre økologiske råvarer tryller du mælkeis, sorbeter og yoghurtis frem i høj kvalitet til butikken, og ligeledes islagkager, isdesserter og is til særlige arrangementer. Din dag kommer foruden til at bestå af: opbakning/mis en place til efterfølgende produktion, udførelse af egenkontrol, ordremodtagelse, varebestilling og rengøring. Det er vigtigt, at du trives godt med at arbejde selvstændigt, og sætter en ære i en god overlevering.

 

Den rette is-elsker til jobbet..

Vi forestiller os, at du:

  • har minimum 2 års erfaring fra konditori, bageri, produktion af is eller andre fødevarer.
  • har en positiv indstilling og lyst til at producere masser af lækker is.
  • kan bevare overblikket og det gode humør – også når der er meget travlt.
  • kan lide at samarbejde om, at få det hele går op i en højere enhed.
  • har et højt energiniveau og kan lide at give god service.
  • taler dansk og/eller kan gøre dig forståelig på engelsk.

 

Vi kan tilbyde dig…

Vi har åbent hele året rundt, og kan tilbyde et stabilt job, med gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at gøre en stor forskel hver eneste dag for en lille virksomhed i vækst, og bliver en del af et engageret og målrettet ungt team som løfter i flok, og hvor initiativ værdsættes. I Ismageriet går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi er kendt for den gode smag og lækre konsistens. Kernen i Ismageriet er isen – og du bliver tryllekunstneren som producerer den. Det er dog ikke et krav, at du tidligere har fremstillet is. Vi skal nok lære dig alt om isproduktion, lige fra fremstilling til håndtering af maskiner og udstyr, samt smag og udseende. Det er dog et krav, at du er nysgerrig på lære is-universet at kende, og har mod på at prøve dig frem.

 

Vi kan tilbyde dig gennemsnitlig 37 timer om ugen, og løn efter kvalifikationer. Din arbejdstid vil blive fordelt på både dag, aften, weekend, og helligdage, med fri hver tredje weekend efter aftale.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV, et billede samt referencer til: jobamager@ismageriet.dk. Vi inviterer løbende til samtaler, og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores Direktør Kim Tøvlesø Simonsen på kim@ismageriet.dk.

 Ønsker du at lære mere om Ismageriet, kan du finde os på: www.ismageriet.dk