Is elskende Ismager

 
Mon det lige er dig, vi står og mangler til at blive en del af vores køkkenteam i Danmarks bedste isbutik – Ismageriet?

Kan du stå distancen?
Vi søger en stærk ismager til vores travle køkken på Amager, som kan blive en del af vores køkkenteam som i dag består af 3 medarbejdere. Med lækre økologiske råvarer tryller du mælkeis, sorbeter og yoghurtis frem i høj kvalitet til butikken, og ligeledes islagkager, isdesserter og is til særlige arrangementer. Din dag kommer foruden til at bestå af: opbakning/”mis en place” til efterfølgende produktion, udførelse af egenkontrol, ordremodtagelse, varebestilling og rengøring. Det er vigtigt, at du trives godt med at arbejde selvstændigt, og sætter en ære i en god overlevering.

Den rette is-elsker til jobbet…
Vi forestiller os, at du:
• er faglært inden for konditor- eller bagerfaget og/eller har erfaring fra arbejde i køkkener, konditori, bageri, eller produktion af is/desserter.
• har en positiv indstilling og lyst til at producere masser af lækker is.
• kan bevare overblikket og det gode humør – også når der er meget travlt.
• ikke foretrækker et ”8-16” job
• taler dansk og/eller engelsk.

Vi kan tilbyde dig…
Vi har åbent hele året rundt, og kan tilbyde et stabilt job, med gode udviklingsmuligheder. Du kommer til at gøre en stor forskel hver eneste dag for en lille virksomhed i vækst, og bliver en del af et engageret og målrettet ungt team som løfter i flok. I Ismageriet går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi er kendt for den gode smag og lækre konsistens. Kernen i Ismageriet er isen – og du bliver tryllekunstneren som producerer den.

Vi kan tilbyde dig gennemsnitlig 37 timer om ugen, og løn efter kvalifikationer. Din arbejdstid vil blive fordelt på både dag, aften, weekend, og helligdage, med fri hver tredje weekend efter aftale.

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV, et billede samt referencer til: jobamager@ismageriet.dk eller kontakt os for en snak. Vi inviterer løbende til samtaler, og ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores HR chef Mie Andersen på tlf. 22 15 43 10.

Ønsker du at lære mere om Ismageriet, kan du finde os på: www.ismageriet.dk