Ismageriets butikker har en helt særlig stil, og vi gør meget ud af både indretningen og et ensartet og gennemført look.

Vi tror på at produkt, service og omgivelser al sammen påvirker helhedsoplevelsen ved et besøg,  og her mener vi, at vores kunder fortjener det bedste.
Vi oplever ofte at få forespørgsler på vores interiør, designs, og materialevalg. Det er vi smadder stolte af og taknemmelige for feedbacken omkring.
Hele udtrykket afspejler dog mange timers arbejde og er vores faste indretningsarkitekts fortjeneste. Han har formået at fange essensen af Ismageriets sjæl, og denne ‘opskrift’ forbeholder vi os retten til at holde for os selv, som havde det været en anden god is-opskrift. 😉

Det betyder ikke, at man ikke må komme og tage billeder og lade sig inspirere af butikkernes rum eller interiør, men i stedet for at fortælle hvor du skal gå hen efter fliserne, lamperne eller andet, opfordrer vi dig til ikke at lade dig begrænse og gå på jagt i alt fra byggemarkeder til specialbutikker indenlands såvel som udenlands.

Stil er individuel, vi har fundet vores og ønsker dig rigtigt meget held og lykke med at finde netop din – Du vil blive overrasket over, hvilke skatte der gemmer sig lige under snuden på dig.

 

Mvh.

 

Ismageriet