Åbne/lukke ansvarlig

Sæson 2023 er lige rundt om hjørnet, og det betyder, at vi snart mangler åbne/lukke ansvarlige (ÅL) til vores butik på Amager og til vores helt nye isbutik i Kødbyen som vi åbner i foråret 2023. Hverdagen ‘på gulvet’ i Ismageriet byder på travlhed, fed energi, gode kollegaer, søde kunder – og selvfølgelig masser af is.

Hver butik i Ismageriet er ledelsesmæssigt bygget op med 2 souschefer og en butikschef, samt en

Alle er velkomne i Ismageriet og vi er en rummelig arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle. Vi tror på langvarige relationer via et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at gå på arbejde. Vi passer på hinanden gennem klare rammer og ansvarsområder, og hver en medarbejder er uundværlig i Ismageriet. Hos os får du mulighed for at udvikle dine lederevner, og kommer til at gøre en stor forskel for en virksomhed i vækst. Vi er et ungt team som løfter i flok, og vi går ikke på kompromis med vores kvalitet eller service. Med omkring 70 medarbejdere tilknyttet butikken i højsæsonen, vil du uden tvivl udvikle dig meget ledelsesmæssigt som ÅL hos os. 

Som ÅL har du nemlig ansvar for butikken, i fravær af butiks- eller souschefer. Du fordeler opgaverne til teamet på op til 10 ekspedienter på din vagt, og er selv med på fronten hvor du serverer is til vores mange gæster. Din primære opgave er at sikre, at gæsterne betjenes uden unødig ventetid efter Ismageriets høje servicestandarter, at der er en god og energisk stemning iblandt personalet og at disken ser flot og præsentabel ud – fyldt med Ismageriets fantastiske is. 

Det er afgørende at du:

  • Er fyldt 18 år og har erfaring fra en lignende stilling som åbne-/lukkeansvarlig, skiftleder eller supervisor på en travl restaurant, café, kaffebar eller lignende.
  • Er klar til at arbejde på forårets helligdage, og ca. hver anden weekend, samt holde max 2 ugers sommerferie (juni-august)
  • Er fleksibel, imødekommende, har en smittende energi og møder til tiden
  • Er udadvendt, serviceminded og altid har fokus på at give gæsterne den bedste oplevelse.

Er dette dig?:

  • Elsker at gå forrest, være med på fronten og sætte tempoet 
  • Finder det naturligt at yde gæsteservice i verdensklasse
  • Har en naturlig interesse for at lede og vise vej 
  • Kan holde overblik og ved hvordan man uddelegerer opgaver 
  • Dygtig til at kommunikere klart
  • Kan prioritere og strukturere opgaverne ud fra dagens udvikling 

Vi søger både deltids- og fuldtidsansatte til at hjælpe os igennem sæson 2023. Lyder det som noget for dig, og stemmer det overens med dine kvalifikationer, så send os din korte ansøgning med CV, billede og referencer til jobamager@ismageriet.dk. Fortæl os hvem du er, og hvorfor du søger jobbet. Da vi søger til både Kødbyen og vores Amager butik bedes du angive hvilken butik du søger til. Indtil vi åbner Kødbyen vil du få træning på Amager. Skriv ”Ål + Amager og/eller Kødbyen” i emnefeltet, når du sender e-mailen til os. 

Vi inviterer løbende til samtaler, og ønsker tiltrædelse i starten af 2023. Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, kan butikschef Christine Lützhøft kontaktes på telefon: 71 99 50 88 eller mail: christine@ismageriet.dk 

Læs mere om Ismageriet og vores produkter på: www.ismageriet.dk

Indkøbskurv
Scroll til toppen